LØRDAG D. 27. APRIL 2019 KL. 18.30

Det sydlige Frankrig møder det sydlige Fyn når en af det moderne franske køkkens store og spændende profiler, Michel Portos, står bag gryderne på Stella Maris ved Svendborg Sund, lørdag den 27. April 2019

Aftenens 6 retters menu ledsaget af skønne vine, vil vise en Michel Portos, der har formået at tilpasse sig årtiers madtrends og bevare sig egen stil. Han favner såvel stjerne- som landkøkkenet og blev af Gault Millau udråbt til Årets Kok i 2012. Det er ikke ofte Michel Portos rejser mod nordlige himmelstrøg, og det er hans første besøg i Danmark.

Vi starter selvfølgelig det hele op vidunderligt naturligt med Champagne og snacks. Og slutter lige så vidunderligt naturligt af med kaffe og sødt.

PRIS PR. PERSON KR. 1.495,-

Bordreservation på reception@stellamaris.dk // Tlf. 62212525

 

 

LÆS NYHEDEN HER:

Michel Porto fransk stjernekok gæster Stella Maris.jpg

Fransk stjernekok i sjælden gæstevisit på Stella Maris

”Vi er virkelig glade for, at Michel har tid og lyst til at forkæle os denne aften, også fordi det er år siden man har kunnet opleve en fransk kok af den kaliber på besøg i Danmark”, siger Stella Maris’ chefgastronom Anders Granhøj, der selv har et helt specielt forhold til Michel Portos mad og køkken. Han var nemlig ansat på franskmandens restaurant i Bordeaux, da den vandt to Michelinstjerner.

”Michel Portos madstil er det enkle og spændende, som er klassisk i sin tilberedning, men moderne i sin form, og dette har man kunnet opleve på de to- og tre-stjernede Michelin-restauranter, han gennem tiden har drevet, i både Toulouse, Perpignan, Paris og Bordeaux,” siger Anders.

Aftenens menu vil vise en Michel Portos, der har formået at tilpasse sig årtiers madtrends og bevare sig egen stil. Han favner såvel stjerne- som landkøkkenet og blev af Gault Millau udråbt til Årets Kok I 2012. Det er ikke ofte Michel Portos rejser mod nordlige himmelstrøg, og det er hans første besøg i Danmark nogensinde. 

”Det sydfranske og det sydfynske passer helt perfekt sammen i både tanke og lyst, da begge bygger på kærlighed til det simple og dét, man ikke kan få nok af. Man kunne også sige, at begge madtraditioner er bygget på blæsevejr og overdrivelse. Med Michel og Anders Granhøj i samme køkken er der på aftenen sat to store, store gastronomiske personligheder i spil. At invitere Michel Portos til at skabe sin første menu på dansk jord i Stella Maris’ restaurants dejlige rammer ved Svendborg Sund er det tætteste, vi kan forestille os at komme på dét løfte, der kendetegner Stella Maris: Vidunderligt naturligt”, tilføjer Hotelchef Vibeke Halse.