OVERNATNING

Overnatning foregår i afslappet luksusstil i suiter eller Deluxe dobbeltværelser på Blæsenborg, Vejrøs oprindelige hovedgård, i Karlekammeret eller i et af vores tre gæstehuse. Midt i naturen med udsigt til mark, skov, strandenge og det nærliggende hav.

RESTAURANT SKIPPERLY

Restaurant Skipperly er et ærligt landkøkken, baseret på øens egenproduktion af økologiske råvarer. Her er de lokale råvarers smag, duft og konsistens i centrum. Ambitionerne er skyhøje, mens benene er solidt plantet i Vejrøs gavmilde jord. Nøgleordene er respekt for naturen, nænsom tilberedning og kreativ kokkerering.

Da køkkenet er baseret på de råvarer, der er til stede her og nu, ligger menuen aldrig fast. Til gengæld kan I være sikre på friske råvarer hentet direkte i naturen og tilberedt med kærlighed og kreativitet.

VEJRØ MARINA

Kommer du i egen båd til havnen, kan du benytte en af vores 85 nyanlagte bådpladser med vand og el på broerne og luksuriøse bade- og toiletforhold i et topmoderne hus. Indrettet til både familien og parret uden børn.

Ved havnefronten er der masser af plads til leg og hygge ved borde og bænke samt grill- og bålsteder til fri afbenyttelse langs havnefronten. Til børnene er der sørøverlegeskib og et kaninbjerg.

Inklusive i opholdet er fri adgang til vaskemaskine og tørretumbler, udendørs tennisbane, petanquebane, christianiacykler og mountainbikes i flere størrelser til fri afbenyttelse.

Overnatning:
Suite: 1
Jr. Suite: 5
Dobbeltværelser: 20
Enkeltværelse: 1
Mulighed for ekstra opredning: 6

Møde- og opholdsrum:
Restaurant Skipperly:  60
Vinkælder: 1
Skipperly Stue på 1. sal: 20
Møderum & grupperum: 2

Øvrige faciliteter:
Havn: 85 bådepladser
Mountainbikes: 16
Tennisbane: 1
Landingsbane: 650 m. lang
Helipad: 1